
Min baggrund
Jeg blev færdiguddannet special lærer i 2001 og har siden arbejdet indenfor det offentlige på special- og almenområdet. Jeg har over 20 års erfaring med børn og unge med kognitive og sociale udfordringer. Her har jeg blandt andet fået et solidt og dybdegående kendskab til ADHD, ADD, autisme, sorg, angst og depression.
Udover et nødvendigt og tæt samarbejde med forældre, har jeg i denne sammenhæng samarbejdet tværfagligt med pædagoger, psykologer, logopæder, fysioterapeuter, familie rådgiver, socialrådgivere mm.
Jeg er desuden uddannet mental- og stresscoach og er certificeret metakognitiv terapeut, samt Reflex intruktør i et kognitivt baseret socialprogram.
I 2012, da vores ældste dreng var 3 år, fik han diagnosen muskelsvind. Dette vendte om på nat og dag, og beskeden fra lægen gav en dyb og ubeskrivelig smerte i hele kroppen. Det var som at starte helt forfra i livet, og samtidig blive gammel og alvorlig på kort tid.
Det kan slide meget på et menneske, og det er forståeligt, at vi reagerer meget forskelligt i sådan en krisesituation. Som forældre til to drenge har man pludselig fået en enorm opgave, som man slet ikke var forberedt på, og vi har ofte ingen erfaringer med, hvordan vi skal tackle denne udfordring og nye livssituation.
Fra den ene dag til den anden, er der eksperter, hjælpemidler, love og paragraffer, man skal forholde sig til. En bunke af arbejde og en reel bekymring, er med til at forstyrre ens forventninger til livet og de fremtidsdrømme man pludselig ser ændret for altid.
Der er gået over 12 år, siden vi modtog den hårde besked hos lægen, og familien er blevet gode til at mestre, det gode familieliv med en dreng med et fysisk handicap. Begge drenge dyrker i dag sport på eliteplan, de trives og har et aktivt socialt liv.
Jeg er blevet rigere og klogere på, hvordan jeg kan støtte andre i lignende situationer. Jeg forstår oprigtigt den krisesituation, den personlige og familiære udfordringer du/I måtte stå i.
Jeg har siddet på begge sider af bordet, og har med mit professionelle og personlige liv lært meget af, hvordan man, trods sine udfordringer, kan få et godt liv.
Selv når krisen er allerværst, har vi et valg og et håb.